Image of man working with copyright

Ophavsret beskytter brugen af et skabt værk

Ophavsret er den del af immaterialretten, der beskytter brugen af et skabt værk – for eksempel et maleri eller en tekst. Her har vi samlet vigtige informationer om, hvordan den fungerer, hvad man skal tænke på, når man publicerer indhold på nettet, samt hvordan vi hos Abion kan hjælpe din virksomhed med alt, der vedrører netop ophavsretten.

Opnå ophavsretsbeskyttelse

Vi hjælper dig

Vi hos Abion arbejder bredt med web sikkerhed og immaterialret ud fra flere forskellige perspektiver. Med vores juridiske spidskompetence og de unikke tjenester, vi tilbyder, sikrer vi, at din virksomheds ophavsrettigheder bliver respekteret – og vi hjælper jer, så I ikke krænker andres rettigheder. Vi kan blandt andet hjælpe med:

Ophavsretten er en form for immateriel ejendom

Ophavsretten er en form for immateriel ejendom

Ophavsretten kan beskrives som en form for immateriel ejendom eller intellektuel ejendom, som vedrører originale værker af kunstnerisk, litterær eller medierelateret karakter. Formålet med ophavsretten er at beskytte en ophavspersons råderet og brugerret til sit værk. Et ophavsretligt beskyttet værk må ikke anvendes, udbredes eller ændres af andre uden ophavspersonens tilladelse.

Reguleres i ophavsretsloven

Ophavsretten reguleres i Danmark i henhold til lov om ophavsret (LBK nr. 202 af 27.02.2010), som igen er en del af immaterialretten. Loven er meget omfattende, men fastslår kort sagt, at skaberen af et litterært eller kunstnerisk værk har ophavsretten til sit værk. Værker, der er omfattet af loven, er hovedsageligt:

  • Film
  • Musikalske værker
  • Skønlitterære værker samt beskrivende fremstillinger i tale/skrift
  • IT-programmer
  • Bygningskunst og brugskunst
  • Fotokunst og billedkunst
  • Sceniske værker
  • Tegnede og grafiske værker

Sådan træder beskyttelsen i kraft

Den, der skaber et kunstnerisk, litterært eller musikalsk værk i original, bliver automatisk ophavsperson til dette værk og ejer dermed eneretten til det. Ophavsretten er altså til forskel fra andre immaterielle rettigheder som patenter og varemærker ikke noget, man skal ansøge om og få registreret. Der findes dog undtagelser i enkelte lande som USA og Kina.

For at noget er omfattet af ophavsretten, skal det anses for at have tilstrækkelig værkshøjde – det vil sige, at det er tilstrækkeligt selvstændigt, unikt og personligt præget. Beskyttelsen gælder, så længe ophavspersonen lever, og i yderligere 70 år efter dennes død.

Ophavsrettens to dele

Ophavsretten består af to forskellige dele – en økonomisk rettighed og en ideel rettighed.

Økonomiske ophavsrettigheder

De økonomiske ophavsrettigheder giver ophavspersonen eneret til at råde over og dele sit værk på en måde, som kan generere indtægter. Det kan eksempelvis være optryk og salg af eksemplarer af en tekst, opførelse af et teaterstykke eller distribution af musik.

Ophavspersonen kan altid vælge at sælge eller overdrage de økonomiske rettigheder til en anden – eksempelvis et forlag eller et tv- eller filmproduktionsselskab. Retten til at få betaling for arbejdet består (hvis intet andet er aftalt), men delingsretten overgår til køber.

Ideelle ophavsrettigheder

Den ideelle ophavsret, også kaldet navngivningsretten, betyder, at skaberen af et værk altid har ret til at blive nævnt ved navn, når værket anvendes eller deles på den ene eller anden måde. Det gælder, uanset om ophavspersonen stadig har de økonomiske rettigheder til værket eller ej.

De ideelle rettigheder kan til forskel fra de økonomiske aldrig sælges eller overdrages efter aftale. Formålet er, at skaberen af et værk altid skal anerkendes og krediteres for sit værk. De ideelle rettigheder betyder også, at et værk ikke må ændres, deles eller anvendes på en måde eller i en sammenhæng, der kan være krænkendende for ophavspersonen.

Både de økonomiske og de ideelle rettigheder ophører med at gælde 70 år efter ophavspersonens død. Det anbefales dog, at de ideelle rettigheder stadig respekteres herefter – det vil sige, at man nævner ophavspersonens navn, når værket anvendes eller deles.

Ophavsrettens to dele

Anvendelse af ophavsretligt beskyttede værker

I bund og grund betyder ophavsret, at ingen anden må anvende værket uden ophavspersonens samtykke. Når et værk gøres tilgængeligt for offentligheden, gælder der imidlertid en række begrænsninger af eneretten. Disse begrænsninger betyder, at andre i visse tilfælde kan anvende et beskyttet værk på forskellige måder uden at få tilladelse til det. Du må eksempelvis godt kopiere et beskyttet værk til privat brug, anvende det i undervisning og citere det. Læs mere om begrænsningerne i loven om ophavsret.

Det er især vigtigt, at du som virksomhedsejer forstår, hvordan beskyttede værker kan og ikke kan anvendes. Både for at beskytte egne værker og for at undgå at krænke andres rettigheder.

Selv offentlige dokumenter kan være beskyttet af loven om ophavsret

I Danmark gælder princippet om offentlig adgang til officielle dokumenter, hvilket betyder, at offentligheden har ret til at få adgang til offentlige dokumenter, forudsat at de ikke er hemmeligstemplede. Ophavsretten kan imidlertid gælde for en del værkstyper, der indgår i officielle dokumenter, eksempelvis kort, billedkunstværker, musikværker og poesi. Det betyder ikke, at dokumenterne ikke må udleveres, men at det kræver tilladelse, hvis den, der låner dokumenterne, vil anvende det, der er beskyttet i henhold til loven om ophavsret.

Abion hjælper din virksomhed med både at beskytte jeres egen ophavsret – og respektere andres ophavsrettigheder

Ophavsretten opfattes lige som immaterialretten generelt som værende kompleks og svær at forholde sig til. Især i den digitale tid, vi lever i nu, hvor man nemt kan gøre noget tilgængeligt for hele verden online. Der er mange muligheder – men også faldgruber og ikke mindst trusler.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan vi arbejder med ophavsret, og hvad vi kan tilbyde din virksomhed.

Ofte stillede spørgsmål om ophavsret

Hvad er ikke beskyttet af ophavsretten?

Der skal være tale om en vis værkshøjde, for at noget kan blive beskyttet af ophavsretten. Nyheder og faktuelle oplysninger, der formidles i tekst/billede, er eksempelvis ikke beskyttet.

Hvem ejer ophavsretten til et værk?

Ophavsretten ejes af ophavspersonen. De økonomiske rettigheder kan sælges eller overdrages til en anden part, men de ideelle ophavsrettigheder – navngivningsretten – tilhører altid ophavspersonen.

Hvordan opnår man ophavsret?

Ophavsretten opstår automatisk, når du skaber noget litterært eller kunstnerisk, der er tilstrækkeligt unikt og selvstændigt.

Hvor længe gælder ophavsretten?

Ophavsretten gælder, så længe ophavsmanden/ophavspersonen lever og derefter i yderligere 70 år. Ophavsretten går i arv gennem arvefølge eller testamente.

Har du brug for hjælp til ophavsret?

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med ophavsret, eller er du selv nervøs for at begå krænkelser af andres ophavsret? Kontakt os, så hjælper vi dig!

Relaterede tjenesteydelser

Juridiske tjenester

Fra clearance-søgninger til håndhævelse hjælper vi dig med at opbygge langsigtede strategier til at skabe, evaluere, vedligeholde og beskytte jeres i...
Ophavsret beskytter brugen af et skabt værk

Varemærkeovervågning

Varemærkeovervågning hjælper dig med at opdage det, hvis nogen prøver at registrere et ord- eller figurvaremærke, der er identisk eller kan forveksle...